top of page

- er det bare det nye Skype eller hvad?

Microsoft Teams

pngwing.com.png

Til det er svaret nej

Teams er meget mere end det nye Skype. Teams er et effektivt værktøj til digitalt samarbejde, det er en platform, hvor man kan skabe et digitalt arbejdsrum til mennesker i og uden for organisationen. I det digitale arbejdsrum kan deltagerne samle alle relevante samtaler, dokumenter, møder og applikationer m.v. et sted - og det giver mulighed for enkelt og overskueligt samarbejde.

 

Måske er I begyndt at bruge Teams til virtuelle møder, men får I nok ud af alt det nye i Teams, og har I tænkt arbejdsprocesser og retningslinjer for brug både i forhold til struktur og databeskyttelsesreglerne ind i jeres udrulning af Teams og de øvrige nye applikationer?

Der kan i mange tilfælde være god brug for både introduktion til de nye applikationer, inspiration og hjælp til udrulning og adoption for at få reel værdi ud af de nye muligheder og egentlig undervisning af brugerne.

Udfordringen er, at hvis ikke vi gennemtænker implementeringen og lærer medarbejderne både at bruge de nye funktioner rigtigt og at kende og overholde de organisatoriske retningslinjer for brug, får vi ikke optimal værdi ud af det. Vi risikerer tværtimod at skabe et syndigt rod af kanaler, dokumenter, chats, som ingen kan finde rundt i, og som vi måske ikke får arkiveret de rigtige steder, når projektet er slut. Og hvis projekterne på den ene eller anden måde indeholder dokumenter med persondata, er det ekstra vigtigt at forholde sig til om ens brug af Teams lever op til databeskyttelsesreglerne. Det er ofte i forhold til den organisatoriske implementering af databeskyttelsesreglerne, at problemerne opstår - medarbejderne har ikke styr på retningslinjerne for håndtering af data i alle de forskellige applikationer.

Få hjælp til at komme igang med teams

Med afsæt i jeres virkelighed og hverdag gennemgår vi nogle af de nye muligheder i først og fremmest Teams, men selvfølgelig også i de applikationer, der er en integreret del af Teams, når man virkelig bruger det og får værdi ud af det.

Få hjælp der passer præcist til din virksomheds behov

Er det et kursus, er det et inspirationsoplæg, er det en workshop eller hvad er det? Pointen er, at det er lidt af det hele, for det er præcist det, I har mest brug for, og hvad det er, skal vi selvfølgelig tale om i forbindelse med planlægningen.

Det kan være introduktion til programmet og inspiration og arbejde med de organisatoriske retningslinjer for implementeringen af de nye programmer i Office365 til ledere eller projektgrupper. Og det kan også være egentlig undervisning af medarbejdere i kombination med kommunikation af de af ledelsen vedtagne retningslinjer for brugen. Ligesom det kan være en workshop, hvor medarbejderne arbejder med at kombinere deres kendte arbejdsprocesser med de nye applikationer og finde nye og effektive måder at arbejde sammen på.

Mere end reklameagtig

Peptalk

Et kursus i MS Teams skal være mere end bare en reklameagtig peptalk om funktionerne i programmet, hvis det skal skabe reel værdi i hverdagen.

Giv mig et kald, hvis du tænker, I kunne få mere ud af jeres brug af de nye applikationer i Office365, eller hvis du har lidt ondt i maven over, om I har styr på det med databeskyttelse i jeres daglige arbejde med blandt andet de nye applikationer.

Tlf. 30 91 48 64

bottom of page